En af de bedste måder at blive sat i bås på er ved at fortælle folk, at du hører heavy og metalmusik. Der er åbenbart ikke langt fra at høre denne slags musik til at tilbede den onde selv, til at begå uhyrlige handlinger og til at svælge i død og ødelæggelse.
Som med så meget andet, så findes der også meget ekstreme mennesker i denne genre, men heldigvis så er det lige så ualmindeligt, som du finder det andre steder.
Det stopper dog ikke store grupper i befolkninger rundt omkring i at se dette som normen, som den standard alle mennesker, der hører heavy, skal vurderes ud fra. Det er rigtig ærgerligt, for langt hovedparten af dem, der er interesseret i rock, vil bare gerne nyde musikken og alt det, den står for.
Det kan dog være svært, hvis man hele tiden bliver mødt af brutale fordomme om at være satanist, egoistisk eller bare generelt, gennemført ond. Det bunder i uvidenhed, som så mange fordomme gør, for i rockmusikken finder du samtidig mange meget religiøse mennesker, stor næstekærlighed, homoseksuelle og stort set alle andre minoriteter.
Alle som en bliver ikke set ned på af en grund, da metal bringer folk sammen i en stor familie. En familie, der holder af hinanden, og som gerne vil nedbryde alle fordommene. Både mod dem selv, men også for andre minoritetsgrupper i samfundet generelt. Og hvis de uden problemer kan rumme at, fra satanister til kristne, fra homoseksuelle til folk med anden etnicitet, så er der stort håb for resten af verden.