Ingen heavy uden gode spillesteder. Store koncerter på stadions, store eller mindre bygninger, cafeer og dedikerede spillesteder. Alt efter band og årstid, så kan der altid findes et spillested, der passer. Intime koncerter helt ude ved scenekanten og dagen efter et brag af de helt store på et stadion.

Steder med masser af historie

Nogle vil kunne huske, de var i KB-Hallen for at se the Beatles, da de i sin tid gæstede Danmark. Det er en hal, der har set så meget mere end sport, og rigtig mange musikelskere inklusive de mange heavyfans måtte knibe en tåre, da hallen brændte ned, og selvom den skal genopbygges, så bliver det aldrig helt det samme.

Lige så har rigtig mange varme tanker om stadionkoncerter på Gentofte Stadion. Med en placering som nede i en gryde var musikerne altid sikret en rigtig god lyd, noget som Idrætsparken desværre mangler, med mindre bandet har en af de bedste lydmænd i branchen med på touren.

Men hvor spillesteder forsvinder, skyder andre op. Herning har placeret sig tungt på landkortet, og det er en by, der har lokket mange imponerende kunstnere til. Det samme gælder det nedlagte statsfængsel i Horsens, som ligeledes lokker store navne til Jylland.

Rock i hele landet

De fleste kender efterhånden Copenhell som Danmarks svar på en lille rock- og metalfestival. Heldigvis er der andre dele af landet, der ikke vil ligge under for dette, og Bornholm glæder os derfor med Bornhell, mens Vesterbro i Enghaveparken har Enghell, der ldrig har været officiel, men som er blevet en lokal byfest, hvor mange mindre bands kan komme ud til et stort publikum.

De store, som Roskilde og Midtfyn, har dog også gennem tiderne haft mange prominente gæster. På Roskilde har Orange Scene glædet mange rockfans med store navne som Aerosmith, Iron Maiden, Slipknot og DAD.

Intet spørgsmål er for tungt til at blive besvaret her på heavysiden gennem vores e-mail.

Viden og lidt til om heavy

Divi