‘Hvad skal vi lave’??? ‘Vi keeeder os!’ Hvis du har børn, så har du sikkert hørt sætninger som dem, når det er søndag og regnen står ned i stænger. Er I hjemme, er der selvfølgelig mange muligheder for at gå på nettet og se TV, game eller snakke over sociale medier med kammeraterne, men er I på sejlerferie, så er det ikke sikkert, at der alle vegne er så god internetforbindelse, at ungerne kan lave de ting, som de plejer.

Sejlerferie er ellers en fantastisk ting, når man har børn. Der er ingen grænser for, hvornår børn må komme med ombord på lystbåden, og blot I tager de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til redningsvest og anden sikkerhed, så er det alletiders at introducere børnene til livet til søs så tidligt som muligt. Danmark er omgivet af vand og har utroligt mange smukke steder ved kysterne, så det er en stor glæde for alle, hvis man kan komme til at synes om at sejle.

Men er I afsted en sommerferie, og vejret ikke er med jer, så er det nødvendigt, at I har nogle ting i baghånden, så I kan holde ungerne glade og beskæftigede, også selv om de ikke kan bade eller sole sig på dækket.

Hav gættespil og gode bøger i bagagen, så I enten kan spille spil eller læse højt for hinanden. De fleste børn elsker at få læst højt, også selv om de ude over 5-6 års alderen. Højtlæsning er lig med hygge, og hvis I kan kombinere en læsestund med varm chokolade, kager og god stemning, ja så går den eftermiddag også.

Lydbøger er en anden mulighed. Hvis I på forhånd sørger for at downloade de bøger, som I ved, jeres børn kan lide at lytte til, så er der mange timers god underholdning gemt dér.

Divi