Det bliver nok ikke mere mørkt, tungt og sort end black metal. Indtil et geni opfinder en endnu tungere genre vel at mærke. Sådan er det med rocken, den udvikler sig nemlig hele tiden. Det kan altid blive mørkere, tungere og mere dystert.

Af disse er den mest dystre og mest specielle helt sikkert black metal. En genre, der har udviklet sig gradvist over en lang periode siden 80’erne, og som primært har bidt sig fast hos vores nordiske naboer, der har nærmest utallige bands, der spiller denne specielle genre.

Markant lyd og markante holdninger

Black metal er nok den genre, der får de fleste andre mennesker til at frygte og hade dem, der er til heavy. Selvom genren udgør et af de mange mindretal, så kan det dog være meget nemt at forstå hvorfor, hvis man dykker bare lidt ned i konceptet.

Det handler nemlig tit om had og aggressioner. Det handler om had til kirkerne og religionen, det handler om satanisme, det handler om ekstreme politiske holdninger, og det handler om at være en del af en mystisk og farlig undergrundskultur.

Der er ingen ønsker om at være mainstream, tværtimod er det en dyd at være så langt herfra som muligt, at forarge så meget ssom muligt, og at skille sig ekstremt ud fra gennemsnittet rent udseendemæssigt.

Alt er sort

Der er sjældent meget optimisme at spore i musikken på dette område. Sangerne synger sjældent, men snarere growler sig igennem musikken. Nogle bruger strubesang, for det er bedre for stemmen i det lange løb, andre bruger deres vrede.

Tøjet er også sort og huden er bleg. Måske prydes det lange sorte hår og den lyse hud af hvid og sort ansigtsmaling, der er med til at understrege det aparte, men på en måde, hvor der er meget langt fra glamrockbands somKiss.

Du finder også rigeligt med nitter på tøjet og på smykkerne. Noget du i mange tilfælde kun vil se på albumcovers og billeder på nettet, for der er overraskende mange af disse bands, der af den ene eller anden grund aldrig giver koncerter. Om de vil kunne levere varen, det er derfor meget usikkert, for det er en begrænset vurdering, der kun kan foretages på baggrund af det materiale, der er tilgængeligt.

Ekstremernes holdeplads

Det er det mest ekstreme, der findes indenfor alle de genrer, heavy har at byde ind med. er vil kritikerne bestemt kunne finde direkte hyldester til Djævlen fra musikere, hvor der ikke hersker tvivl om, at de rent faktisk mener det.

Det er en del af deres budskab sammen med generelt had til religion og i visse tilfælde nazisme og andre ekstremiteter. Det er familiens sorte får, mere sort end resten til sammen, men stadig en del af familien.