Rock, metal og heavy i alle de subgenrer, som der er, har altid været noget, som man så lidt ned af næsen af, det har ikke rigtig været fint nok.

Dem, som spillede heavy, har altid været dem, som stod lavest i anseelse, det var dem, som de andre grinede af, og dem, som ofte stod ud i en forsamling for deres manglende modesans, lange hår og nogle gange også for deres trøjer med deres favoritband. Noget, som nogle gange kunne være en omgang hård kost for dem, som kiggede på trøjen, for den kunne være fuld af monstre, billeder af død, ødelæggelse og meget andet, som ikke altid lige passer ind i det billede, som mange ønsker at vise frem.

Det kræver derfor mere talent

Da Ozzy og drengene i Black Sabbath kom frem med metalmusikken og skabte heavy metal, der var de også “bare” nogle arbejderdrenge fra Birmingham. Der var ingen, som anså dem for noget, og da de samtidig præsenterede verden for en lyd, der ikke var hørt før, stod kritikerne i kø.

Men dem, der gad lytte efter, opdagede hurtigt, at de drenge havde mere end bare en ny lyd. De havde noget på hjerte, og var samtidig vanvittigt dygtige musikere alle sammen. Vil du frem i den branche, så er det dit talent og dine evner, der skal bære dig hele vejen. Især i en verden, der generelt har en tendens til at se ned på dig.

Men langsomt og sikkert blev metal og heavy lidt mere mainstream. Ikke helt, men derhenad, og det viser sig ved, at også gængse aviser har artikler, der handler om alle de genrer, heavy har at byde ind med.

Der er nu masser af muligheder for at finde artikler med anmeldelser af koncerter, billeder fra selv samme og nyheder om udgivelser fra både de helt store og de mindre bands i branchen.

Oprøret er der endnu, også selvom de første og ikoniske bands er kommet op i årene og deres publikum ligeså. Vær derfor ikke overrasket, hvis du til en koncert med de store bands fra 70’erne og 80’erne løber ind i rigtig mange mennesker, der lige som kunstnerne befinder sig omkring pensionsalderen. God musik har ikke en udløbsdato, og det har deres fas heller ikke.